Skånsom Qigong for afspændt krop og sind i Tommerup.
Ned i kropppen, grounding og øget kropsbevidsthed med Qigong.
Jeg vil introducere dig for øvelser, der kan støtte dig, til at afspænde og styrke dit væv. Dermed bedres dine forudsætninger for, at kunne leve dit liv i en krop, der er stærk og smidig, dette på trods af evt. skavanker og skader, idet vævet styrkes over tid og får mulighed for genskabe sin fleksibilitet.
Du vil opleve du slipper spænding gradvist over tid.
Vi vil på holdet arbejde med bevægelser der fremmer flow af qi - energi - i din krop og i dit sind.
Du vil opleve at øvelser og bevægelser kan støtte dig til at opleve ro og øget selvindsigt - idet du vil få forudsætning for at krop og sind kan tale sammen.
Når det sker, er det muligt for dig, at tage hensyn til dine signaler og handle hensigtsmæssigt på dem.
Du vil i undervisningen kunne spejle øvelserne i mig, og jeg vil verbalt og visuelt guide dig til at udføre øvelsen bedst muligt for dig hvor du er.
undervisning á ca 60 min varighed pr. gang med særligt focus på øvelser i kategorier der afspænder, styrker og smidiggør dit væv.
Der afsluttes med afspænding hver gang.
Det er muligt at deltage på holdet trods af skader og skavanker - måske er det længe siden du har brugt din krop.
Qigong er kendt i Kina, hvor det har været en del af dagligdagen for mange mennesker gennem flere 1000 år. Flere af de bevægelser du vil møde, vil du genkende fra eks. yoga, taekwondo, tai chi og lignende.
Der er tale om blide bevægelser som kan udføres i den grad du er klar til det.
“less is more” er mottoet der benyttes i form af at øvelsen justeres til og af dig løbende over tid.
Jeg er uddannet ved Vibeke Fraling https://qigongacademy.dk. Jeg har dyrket i Qigong i mange år, og undervist ugentlige hold siden 2019.
Jeg har via Qigong styrket min krops bevisthed - øget styrke og flexibilitet i min krop og jeg har lært at reagerer på de signaler der er i krop og sind.
Jeg blev i 2015 ramt af udbrændthed i en sådan grad, det satte sig i min krop. Jeg fik ondt, blev bange, kunne ikke få luft - og jeg oplevede at selskab med andre kunne gøre mig så anspændt, jeg havde behov for ro og restitution. Jeg kunne ikke sove, var ikke i ro hverken i krop eller sind, og havde svært ved at holde overblikket.
Hver enkelt menneske har forskellig respons på stress og skader - måske genkender du noget, eller har selv andre erfaringer i din krop.
Jeg glæder mig til at guide dig, til at skabe din egen Qi (energi), samt at støtte dig, til at skabe flow i energien, du kan benytte i din dagligdag.
Praktisk info: Du skal iføre dig tøj, du kan bevæge dig frit i, samt en trøje, så du ikke bliver kold. Qigong udføres uden sko, gerne bare tæer eller toosocks. Du skal medbringe et underlag at stå på samt et tæppe. Medbring en flaske vand.
Sted: Tommerup skoles gymnastiksal, Stadionvænget 7.
Dag: Onsdage kl. 15.45-16.45 (sæson 4/9-24 - 9/4-25).
Deltagergebyr: Holdet er en del unge/voksen kontingentet 1.050 kr eller pensionistkontingent 950 kr. Hvis du kun vil gå på dette hold 700 kr.
|
| |
|
Træner: Sandra Mølgaard (21 90 92 29).
|
|
|